Kokkens morgenmad

Ingredienser:
  • 500g hakket oksekød med høj fedtprocent
  • 340g hakket blomkål (købt færdig hakket i Rema)
  • 2-3 finthakede løg. (dem hakkede jeg selv)
  • Flagesalt med ramsløg, peber og engelsk sovs.
  • 2-4 æg (efter smag og sult)
  • En håndfuld revet os (efter smag)
  • Finthakket purløg el. lign. grønt til pynt
Indledning:

En nem morgenmadsret inspireert af kokken Thomas Rode, en slags tør millionbøf med æg og ost.

Opskrift:

Denne ret har jeg ladet mig inspirere til af kokken og fødevare fanatisten Thonas Rode, han smed et billede på Instgram/Facebook med nogen han hurtigt havde rodet (haha :p) sammen en morgen … og altså retten har ændret sig en del siden, primært fordi jeg har jeg tilsat noget mere fiber dels af ernæringsmæssige årsager men derudover så smager den her ret faktisk skidegodt, og vigtigst af alt så kan man lave til 3-4 dage af gangen.

Sådan én portion kan holde mig kørende langt op af eftermiddagen før jeg bliver sulten igen, og så er det nemt at lave den første dag og SUPER nemt de efterfølgende … og hvis man vil kan man jo bare fordoble portionen og lave til 6-8 dage (afh. hvor store portioner du føler du har behov for) jeg tror 6-8 dage er lige omkring max for hvor længe det kan holde sig i køleskab, men som regel ender jeg med at spise en portion til middag- eller aftensmad i løbet af ugen og så er det overhovedet intet problem med at få det til at holde sig.

Det hakkede kød brunes og krydres, cirka halvvejs igennem bruningen tilsætter du blomkålet, og steger til det er aldente og smager til med. Kød og kål kan nu portionpakkes og tages op efter behov.

Når der skal serveres varmer du kødet på en pande med en lille mule fedtstof, når det er gennemvarmet skruer du ned for komfuret og lægger kødet fladt ud på panden, former et passende antal huller og slår et æg ud i hvert hul.

Tilsæt salt og peber til ægget efter behov, læg et låg på et par minutter, drys revet ost over og tildæk et par mintter mere.

Skæres ud og serveres som man ville servere en lasagne el. lign. Pynt med purløg eller andet grønt.